Københavns Universitets BabyLab
Københavns Universitets Babylab blev oprettet i 2005 som en eksperimentel forskningsenhed under Center for Spæd- og Småbørn. Forskningen i Babylabbet fokuserer både teoretisk og empirisk på kognitive og socioemotionelle udviklingsprocesser hos spædbarn og forældre i løbet af barnets første leveår og søger bl.a. at belyse følgende spørgsmål:
Hvordan regulerer barn og omsorgsperson både sig selv og hinanden i interaktioner?
Hvordan deler og skaber barn og omsorgsperson en fælles oplevelsesmæssige betydning og mening før sproget er udviklet?
Hvordan hænger disse tidlige fælles præ-verbale betydningsdannelser sammen med barnets senere kognitive og socioemotionelle udvikling?
I udforskningen af disse spørgsmål lægges hovedvægten på eksperimentel og longitudinel forskning i udviklingsprocesserne i den tidlige mor-barn interaktion indenfor kerneområderne betydningsdannelse, intersubjektivitet og affektregulering/tilknytning. Teoretisk er arbejdet forankret i det integrerende udviklingspsykopatologiske perspektiv og tager afsæt i psykodynamiske teorier, tilknytningsteori, fænomenologi og kognitive sprogteorier.
"Infant" er den latinske og engelske betegnelse for spædbarn. Direkte oversat betyder dette "umælende", og det er primært det præ-verbale barn, som vi undersøger. Dette stiller særlige krav til de undesøgelsesmetoder, der kan anvendes, og som i høj grad handler om observationer og observationsmetoder. I Københavns Universitets Babylab gør vi stor brug af video-optagelser, bl.a. i udforskningen af mikroproces-mønstre i den motoriske mor-barn interaktion, hvor vi desuden også anvender et kompliceret infrarødt videosystem til registrering af bevægelser (se under Kontur-projektet).
Københavns Universitets Babylab er etableret på baggrund af en bevilling fra Carlsbergfondet i 2005 og støttet af Institut for Psykologi og Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK).